Den strukturelle diskrimination mod Israel er en af de store forhindringer mod fred, da det ikke skaber tillid og retfærdige betingelser frem mod at opnå en ægte fred.

Det er trist, men absolut ikke overraskende, at på samme dag, som to israelere myrdet af en palæstinensisk terrorist blev begravet, og tilhængere af palæstinensiske terrororganisationer jublede i gaderne over dette, så blev Israel nok engang anklaget for at være den eneste ansvarlige for det manglende håb om fred.

Anklagen kom fra ikke mindre end fire danske partiledere. Og nok engang var det eneste, de fire politikere kom med, den samme gamle sang om at lægge mere pres på Israel, og kun Israel.

Endnu mere skræmmende er det, at de fire signaturer, hvilket formentlig ikke var en fejl, glemte at nævne afgørende fakta: Beslutningen i FN’s Menneskerettighedsråd i 2016 om at offentliggøre en liste over firmaer, der arbejder på Vestbredden, blev på daværende tidspunkt ikke støttet af ét eneste EU-land.

Hverken lande som Frankrig, Storbritannien, Tyskland eller Holland var med på den galej. Ydermere udtrykte mange af disse lande tydeligt, at de var modstandere af at igangsætte en sådan database.

Situation har faktisk ikke ændret sig meget her i 2019. Noget, som de fire partiledere helt glemmer at nævne for læserne.

Tyskland, Storbritannien og andre EU-lande er stadig modstandere af at offentliggøre en database, hvilket giver god mening. Den ville bygge på en partisk og hullet resolution fra et råd, der systematisk og åbenlyst diskriminerer Israel. Dette er opfattelsen hos mange EU-lande, Australien og andre store asiatiske lande.

Hvem var det så, der støttede ideen tilbage i 2016? Det fremgår slet ikke af indlægget fra de fire danske partiledere, men der er tale om nogle af de værste lande, hvad angår brud på menneskerettigheder: Venezuela, Cuba, Saudi-Arabien og andre lignende lande.

Kort og godt er det denne slags lande, der har domineret FN’s Menneskerettighedsråd, siden det blev oprettet i 2006. Det er det samme råd, som har afholdt flere særlige møder om Israel end noget som helst andet land.

Otte ud af 28 særlige møder har været dedikeret Israel alene i de seneste 13 år. Siden rådet blev oprettet, er der blevet vedtaget flere resolutioner mod Israel end mod lande som Iran, Syrien og Nordkorea tilsammen. Israel er det eneste land, der er et fast punkt på dagsordenen hver eneste gang.

Til ugens møde i FN’s Menneskerettighedsråd er der hele syv rapporter om Israel, som skal debatteres, men der er ikke en eneste om Venezuela, Rusland, Kina, Qatar osv.

Der er flere rapporter på dagsordenen i denne uge om Israel end om alle andre lande tilsammen. Der er to om Nordkorea, to om Iran og en enkel om Syrien.

Denne strukturelle diskrimination mod Israel er en af de store forhindringer mod fred, da det ikke skaber tillid og retfærdige betingelser frem mod at opnå en ægte fred. De lande, der endelig er ved at indse denne triste virkelighed, skal anerkendes.

Mit spørgsmål til de fire danske partiledere er: Vil I virkelig associeres med diktaturstater, som styrer FN’s Menneskerettighedsråd? Eller, for at give fred mellem Israel og palæstinenserne en virkelig chance, er I for en gangs skyld klar til at arbejde sammen om at stoppe fordomme og moralsk forfald i FN’s Menneskerettighedsråd – eller rådet for korrupte diktatorer og dobbeltmoralske regeringer?

Dette er langt sværere end blot at genudgive endnu en pamflet mod Israel og kun Israel.

Benny Dagan
Israels ambassadör i Danmark

Debattartikel publicerad i danska Politiken 21 mars 2019


- - -
Under torsdagen kom ett viktigt och välkommet besked från danska regeringen: FN måste sluta diskriminera Israel!

Nu har Danmark tröttnat och kommer av principiella skäl att rösta nej till varje sådan ensidig rådsresolution som riktas mot Israel under artikel sju. Sverige sitter inte med i rådet, men låt oss hoppas att åtminstone Storbritannien och Australien följer Danmarks goda exempel!

Danmarks utrikesminister Anders Samuelsen:
Danmark siger nej til særskilte FN-resolutioner om Israel
https://www.dr.dk/nyheder/politik/danmark-siger-nej-til-saerskilte-fn-resolutioner-om-israel

Fler artiklar